Blog

Velkommen til Typemap.dk

Geografi møder typografi!
I foråret 2014 satte jeg mig for at illustrere danmarkskortet med bogstaver. I første omgang var udgangspunktet de 98 kommuner og alle bogstaverne skulle håndsættes og ikke være genereret af et computer program. Resultatet blev så effektfuldt at jeg valgte at få den trykt i et begrænset oplag, som jeg solgte til venner og bekendte. Plakaterne blev populærere og frøet til Typemap.dk var plantet og i starten af 2015 gik jeg online med Typemap.dk.

Typemap.dk handler om at skabe smukke overkommelige plakater af de steder vi bor, færdes og holder af. En visuel filtrering af geografien. Efter Danmarks kortet lavede jeg plakaten med de Københavns bydele. Stille og roligt arbejder jeg mig igennem landet og måske bliver din by, dit hjem, det næste der skal designes.

Jeg håber at du ligesom jeg finder en følelse af stolthed og tilhørsforhold med en plakat fra Typemap.dk på din væg.

Velkommen til Typemap.dk